Den politiske indsats

2024 har været et år præget af udvikling, fællesskab og forandring. I en tid med både nye muligheder og udfordringer har FOBU fortsat sin indsats for at styrke og understøtte vores medlemsinstitutioner

Året der gik, 2024

Den politiske indsats inddeler sig i tre tilgange

Årets indsats fordeler sig på tre tilgange til kommunikationen. Der er de enkeltstående sager, som vi går ind i lokalt sammen med et medlem. Så er der de principielle sager, hvor vi ønsker at påvirke politikerne på et generelt niveau og endeligt er der de artikler vi skriver, for at skabe debat om et emne, fx tilsyn.

Tilgang 1:

FOBU reagerer, når kommunerne udfordrer dagtilbud

FOBU går ind og tager svære kampe for at støtte dagtilbud i at tale deres sag over for kommunerne. Det gælder i forhold til lukning, udfordrende tilsyn, besparelser på tilskud, detailstyring, fratagelse af praktikanter, diskrimination og manglende tilskud. FOBU breaker nyheden og tager kontakt til pressen, sætter ord på breve til politikerne og følger op på sagerne løbende og med direkte kontakt til beslutningstagere.

Tilgang 2:

FOBU påvirker politikerne

FOBU gør en aktiv indsats for at fortælle beslutningstagere, dagtilbudsledere, forældre og politikere, hvorfor det selvejende og private område skal have lige og gode vilkår, og fremme områdets interesser generelt: Debatindlæg, kronikker, kontakt til politikere, debatter.  FOBU udbreder historien om, hvordan selvejende og private dagtilbud fremmer mangfoldighed/diversitet og forældres engagement og frie valg. FOBU har konkret knyttet gode politiske kontakter og arbejder aktivt for at italesætte frisættelse som en populær dagsorden. Vi oplever momentum og vil bruge vores gode politiske netværk til i fællesskab at påvirke kommunalvalget næste år.

Tilgang 3:

FOBU skaber debat

FOBU tager stilling til udviklingen i vores samfund, som har indflydelse på vores institutioner, forældre og børns vilkår. FOBU går derfor ind i debatten om pædagoguddannelsen. FOBU melder ideologisk ud om velfærd og frisættelse. FOBU lytter hele tiden til medlemmerne og samler gode konstruktive historier om sammenhængen mellem kvalitet og styringsform. 

Når FOBU selv sætter dagsorden, får vi en stærkere og tydeligere stemme og kan med tiden blive Danmarks førende dagtilbudsorganisation for private og selvejende børnehaver og vuggestuer med dertilhørende større politiske gennemslagskraft.

Året der kommer, 2025

Der er sket meget nyt i 2024, som for alvor skal lande i 2025. Vi skal udnytte det politiske momentum og de nye kontakter, der er skabt. Vi skal både internt og eksternt blive hjemvante i vores nye og bedre systemer. Og så er det kommunalt valgår, som på mange måder bliver årets største fokus.

Læs om Året der kommer